Et link til historien om hvordan Jonas blev til Jonesen
Din nærmeste familie kan findes på flere måder:
Undertegnedes direkte aner. Vælg en af vores fælles aner og tryk dig op eller ned i generationerne.
Slægtens historie...
Slægtens historie behøver ikke at være kedelig selv om den ikke indeholder folk med ”korsebånd og stjerner”
Min slægt har for en stor del været landarbejdere, men der er alligevel dukket en masse små og spændende historier op, som har givet ”kød” på slægtens historie.
Desværre mistede jeg min far kort før han blev 59 år og derfor nåede vi aldrig at komme helt i dybden med mange af familiens historier.
Jeg har altid hygget mig når der blev talt om ”de gode gamle dage”, men det var jo aldrig noget som blev nedskrevet og når man er ung så tænker man; det skal vi da høre mere om en anden god gang.
Det nåede vi så aldrig, og som tiden gik dukkede der flere og flere spørgsmål op, som jeg forsøgte at få styr på gennem min fars søskende.
Hvad var det nu med historien om vores efternavn.? Hvor mange søskende var det nu at oldefar havde.? hvad var det nu de hed.? Var der noget med en svensker i familien.?
Familien har været yderst hjælpsomme med oplysninger om slægten, men de husker jo ofte kun lidt om den ene person og lidt om en anden person, så jeg fandt hurtigt ud af, at såfremt der skulle lidt struktur på oplysningerne, så skulle det skrives ind i et slægtforskningsprogram og at oplysningerne ofte skulle suppleres med arkivernes kirkebøger m.m.
Få oplysninger blev til mange og det hele blev til en spændende hobby som slægtsforsker for både min fars og mors familie.
Denne hjemmeside er resultatet af de indsamlede oplysninger, som jeg håber den historieinteresserede del af familien vil få glæde af.
Du er altid velkommen med kommentar og synspunkter.
Jørgen & Maries sølvbryllup, Buerup 1954
Lars Chr. & Karolines guldbryllup, Slagelse 1951
Lars Chr. med sine 10 sønner og ene datter
©Arne Jonesen jonesen@mail.dk