Forside  •  Anetavle  •  Database  •  Slægter  •  Artikler  •  Link  •  Kontakt 

Link

Familien Chistensen samlet, ca 1925

Viggo Peder Kristensen

& Agnieszka Jadach

Viggo er født d. 10/6 1892 som ældste søn af arbejdsmand ved agerbruget Lars Peter Christensen og Helene Sofie Olsen.

Han er født i Valsølille sogn og opvokset omkring godset Skjoldenæsholm bl.a. med bopæl i Hopeolden, Bækhuset og Kongedamshuset.

Han bliver konfirmeret i Valsølille kirke i 1906.

I 1910 kommer han på session, men bliver erklæret uegnet til militærtjeneste.

Under folketællingen i 1911 finder vi ham som tjenestetyende hos Jens Lund på Eigbogården i Haraldsted sogn.

Viggo arbejder som tjenestekarl ved landbruget og ender på et tidspunkt på Lolland hvor der er gode penge i at arbejde med sukkerroerne.

På Lolland er der også en masse piger fra Polen som arbejder med roerne og Viggo får et godt øje til den polske pige Agnieszka og det ender med at de bliver gift den 3/5 1927 i Sankt Franciskus katolske kirke i Nakskov.

 

Agnieszka eller Agnes som hun bliver kaldt i Danmark er fra Galizien som var en del af det Østrig-Ungarske rige og området hun kom fra er nu en del af Polen.

Hun er født d. 17/12 1896 som datter af Johan Jadach og Anna Krupa, som havde en gård i Deice i Galizien, men da det Østrig-Ungarske rige var ret hårde over for en stor del af befolkningen i Galizien var der mange som udvandrede til andre lande, som f.eks. Agnes der søgte til Danmark for at arbejde med roerne.

Hun kommer formodentlig til Danmark af flere omgange og første gang i 1915.

 

Kort tid efter deres bryllup får de deres første barn, som er Svend Åge der bliver født i 1927, Anna kommer til i 1932 og Helene i 1934.

Agnes har det ikke så godt efter Helenes fødsel og familien tager hjem til Viggos hjemegn og flytter ind til hans mor i Allindelille Old i Haraldsted sogn.

Agnes har det stadig ikke så godt og har formodentlig fået en fødselsdepresssion.

Desværre var behandlingsmetoderne ikke så gode den gang så hun endte med mange år på Oringe Hospital i Vordingborg.

 

Viggo er nu alene med 3 børn og har derfor brug for hjælp. Anna kommer i pleje hos nogle venner og der kommer en husbestyrerinde som skal hjælpe med at passe hus og børnene Svend Åge og Helene.

Hun havde dog ikke den store forstand på at passe børn, så der kom en anden til som var der indtil ca. 1948.

 

I 1956 var Agnes endelig klar til at flytte hjem efter mange år på sygehuset. De fik dog kun nogle få år sammen i Allindelille Old indtil Viggo døde den 27/12 1959.

Agnes blev boende i Olden nogle år inden hun flyttede til en lejlighed i Ringsted. Her boede hun indtil sin død d. 30/12 1977

 

 

Viggos forældre: Lars Peter Christensen & Sofie Helene Olsen

Agnes forældre: Johan Jadach & Anna Krupa

 

Ders børn:

Svend Åge Christensen, 23-10-1927

Anna Zofie Christensen, 07-02-1932

Helene Katrine Eva Christensen, 22-04-1932

Viggo & Agnieszka 1927

©Arne Jonesen   jonesen@mail.dk

#1zb