Skolebillede af Niels Jørgen
Folkeskolen:
Niels Jørgen gik fra 1. til 4. klasse kun i skole hver anden dag i Buerup skole.
5.klasse foregik i forsamlings-huset p.g.a. skolesammen-lægning.
6. og 7. klasse gik han på Uglerup skole og 8. klasse på den nye centralskole i Buerup.
01-09-1963 - 30-08-1967
Lærling, Buerup Brugs
01-09-1967 - 30-04-1968
Himmelev Brugs
02-05-1968 -28-02-1969
Soldat i Garnisionstropperne
Vordingborg/Holbæk
01-05-1969 - 30-09-1969
Kommis ved Købmand Christiansen, Volsmose
01-10-1969 - 30-11-1977
Fængselsbetjent, Nyborg Statsfængsel
01-12-1977 - 2008
Overvagtmester, Sønderborg Arresthus
Bopæl:
Magnolievænget, Nyborg
Lyngvænget, Nyborg
Valsbølgade, Bov v/Padborg
Osbæk v/Augustenborg
Nyborg
Niels Jørgen Jonesen & Sigrid "Sis" Geisler Møller
Niels Jørgen blev yngste barn af Jørgen og Marie Jonesen.
Han blev født 1948 i Kommunehuset ved Buerup.
Niels Jørgen kom i lære ved den lokale Brugs i Buerup og efter endt læretid kom han til Brugsen i Himmelev.
Soldatertiden blev ved Garnissionstropperne. Først to måneder i Vordingborg og de sidste 7 måneder som messemand i officer-messen på Holbæk kaserne.
Efter soldatertiden blev han kommis ved købmand Christiansen i Volsmose ved Odense.
I 1969 skiftede Niels Jørgen erhverv og blev fængselsbetjent på Nyborg Statsfængsel og i 1977 forsatte han karrieren ved Sønderborg Arresthus indtil han som overvagtmester gik på efterløn omkring 2008.
Niels Jørgen blev gift med Sigrid "Sis" Geisler Møller i Sæby kirke d. 15. februar 1969. Sis blev født 1942 i Høng, datter af maskinarbejder Rautzau & Gudrun Geisler Møller og hun havde en karriere som sygeplejeske.
Hun døde 2009 i Nyborg.
Niels Jørgen har i 2004 skrevet følgende om sit liv:
"....De dage jeg ikke gik i skole, og efter skolegang, arbejdede jeg hos Åge og Sigrid på Buerupgård, som altid kunne finde et eller andet som de kunne beskæftige mig med.
En vinter, hvor fodermesteren var rejst i utide, hjalp jeg til i stalden inden skolen - jeg var dengang 13 år.
Da jeg gik i 8. klasse blev jeg bybud i brugsen.
Som min bror Jens kom jeg i lære som kommis i brugsen.
Jeg startede med salg over disken, men ca. midt i læretiden gik vi over til delvis selvbetjening - d.v.s. de gamle kunder så gerne, vi stadig betjente dem som før og ikke det nymodens pjat med selvbetjening.
Jeg har cyklet/eller kørt på knallert ud for at samle "ordre" til Brugsen. Der blev serveret kaffe næsten hver sted, så maven blev i en tidlig alder "galvaniseret".
Det meste af læretiden gik dengang med afvejning af kaffe, sukker, hugget sukker, kartoffelmel, samt petrolieum i dunke fra pumpen i baglokalet. Der var selvfølgelig også spegesild og kryddersild i tønder, hvorfra vi solgte i løs vægt.
I høsttiden var jeg ofte med ude og læsse kornsække (80 kg, pr. sæk) med en kæp ( to personer løfter samtidig med kæppen op på lastbilen) ofte til kl. 22.00, og derefter hjem i seng, op igen næste dag og på arbejde igennem hele høsttiden, (fordi mange af bønderne betalte regningen i Brugsen med korn).
Hvad jeg fik i løn det første år, kan jeg ikke huske, men jeg sluttede med 375,00 kr pr. mdr. uden kost/logi.
Det første år på teknisk skole i Jyderup var om aftenen, fra 17.00 til 21.00. De to andre år var dagskole, fra kl. 14.00 til 18.00. Transporten var på cykel/knallert.
Om aftenen i sommertiden spillede vi håndbold. To gange som junior har jeg spillet om det sjællandske mesterskab, dog uden at vinde.
I maj 1967 lærte jeg Sigrid (Sis) at kende, vi blev ringforlovet d. 4.8.1968 og gift d. 15.2.1969 i Sæby kirke. Vi har ingen børn, men syntes vi selv haft megen glæde af søskende børn og nu også deres børn.
I dag er min hobby, at arbejde med haven og passe mine duer - Tyske Modeneser, Schietti, i farverne blå, rød, gul lysskjoldsømmet...."
Forældre til Niels Jørgen: Jørgen & Marie Jonessen
Forældre til Sis: Rautzau & Gudrun Geisler Møller
Sis og Niels Jørgen fik ingen børn
Niels Jørgen & Sis bryllupsbillede, 1969
Konfirmandten Niels Jørgen med sin mor Marie og far Jørgen
Sis og Niels Jørgen til familietræf 2004
©Arne Jonesen jonesen@mail.dk
#5-2-6