Mønter på Jonas tid..
Fra 1813 - 1873
var møntenhederne:
1 Rigsbankdaler
= 6 Rigsbankmark
1 Rigsbankmark
= 16 Rigsbankskilling
I 1854 ændre Rigsbankdaler navn til Rigsdaler.
I 1873 ændres en Rigsdaler til 2 kroner
(Derfor kaldet "Daler")
1 Krone = 100 øre
Omregning til nutidskroner:
Man kan ikke bare sige at 1 Rigsdaler i 1873 er det sam-me værd som 2 danske nutidskroner.
En landarbejder fik i midten af 1800-tallet ca. ½ Rigsdaler for en dagløn, men betalte ingen skat. I 2012 er minimumsløn-nen vel ca. 1.000 kr og minus skat er der vel ca. 600 kr. tilbage.
1 Rigsdaler er således det samme som 1.200 kr. i 2012.
Men....
En sådan matematisk sam-menligning kan heller ikke bruges....
Behovet for kontanter kan slet ikke sammenlignes med vores behov i det moderne samfund.
Tænk bare på, at hvis du kunne fjerne udgifterne til f.eks. hus, bil, telefon, internet, skat, forsikringer, aviser, tøj, møbler m.m. så havde du heller ikke det store behov for rede penge....
En landarbejder i 1800-tallet forsøgte at klare så meget som muligt uden penge.
Boligen var lille og sparsom og mange havde fri- eller billig bolig som en del af lønnen.
Møblerne var få og ofte købt brugt, transporten til arbejdet var til fods.
Man gik i det samme tøj i meget lang tid og konfirma-tionstøjet skulle helst holde i mange år.
Indboet havde ringe værdi og det blev derfor ikke forsikret.
Skat blev der næsten ikke betalt. Ja, helt op til 1916 betalte de fleste landarbej-dere langt under 5,- kr. i kom-muneskat og ingen statsskat.
De fleste havde en have hvor de kunne dyrke kartofler og grøntsager. Og mange havde masser af fjerkræ som kunne give æg og kød.
Mange havde også plads til en gris som blev feddet op til jule- og vintermad.
Jonas Larsen & Johanne Nielsdatter,
samt Marie Elisabeth Jørgensdatter
Jonas Larsen er født ca. 1796 i Landskrona, Sverige og da har efternavnet formodentlig været det mere svenske "Larsson".
Første gang vi møder Jonas i de danske arkiver er i 1814 hvor lægdsrullen for årgang 1815 begynder og her bliver han fundet i Nye Bierbye. Han har ingen personlige papir og alderen kan derfor ikke bestemmes, så han skal møde til aldersbestemmelse og udskrivning i 1816.
Normalt står faderens navn i lægdsrullen, men i Jonas tilfælde er det moderens navn: Anne Dorthea Hendrichsdatter som står i lægdsrullen. Faderen må være død på dette tidspunkt.
Jonas er formodentlig lidt ældre end militæret bedømmer ham til, for i 1807 bliver der konfirmeret en Jonas Larsen i nabosognet Mørkøv og så må han være fra 1792/93. Dette er dog en usikker oplysning da ingen forældre er nævnt i listen over konfirmanter, men omvendt er Jonas Larsen ikke et særligt almindeligt navn.
Den 4. juni 1817 bliver Jonas gift med Johanne Nielsdatter i Mørkøv sogn. Faderens og moderens navn er ikke nævnt i kirkebogen, men der står at han stammer fra sin stedfader husmand Anders Nielsen i Mørke.
Johannes forældre er husmand Niels West "Vestedsen" og hans hustru Ana Catrine som stammer fra Kundby sogn.
Jonas og Johanne får datteren Dorthe et par måneder efter brylluppet i Kundby sogn.
Familien flytter lidt rundt i området. Fra Kundby til Mørkøv, Særslev, Bregninge, Jorløse og Finnerup, indtil de i 1838 havner i Sæby sogn. Først i Uglerup, siden i Buerup og Hallebyore og tilbage til Buerup.
Jonas er en alsidig herre og arbejder som Muremester, skomager, brolægger, stenhugger, skovhugger samt brøndsætter.
Hans kone Johanne dør i 1848 53 år gammel og de får kun den ene datter.
4½ måned efter han mistede sin kone bliver Jonas gift en gang mere og denne gang er det med Marie Elisabeth Jørgensdatter som kun er 31 år og altså noget yngre end Jonas. Marie har tidligere været gift med Peder Olsen.
De får sammen 3 børn, men den ene dør inden navngivningen.
Lars Christian bliver født i 1850 og Lise i 1855.
Jonas dør i 1866 og da bor han i Sæby sogn. I kirkebogen står der Kalundborg i parantes, så han er formodentlig død på sygehuset i Kalundborg. Dødsårsagen angives til at være alderdom og han er noteret til at være 76 år da han dør. Dette er dog formodentlig lidt overdrevet.
Ved skifteretten efter hans død efterlader han 126 rigsdaler og 3 mark. Efter fradrag af div. afgifter samt udgifter til begravelsen deles dette ligeligt mellem hustruen Marie Elisabeth, dattereren af 1. ægteskab, Dorthe samt børnene af 2. ægteskab, Lars Christian og Lise. De får hver 9 rigsdaler, 5 mark og 13 skilling.
En daglejer ved landbruget tjente ca. ½ rigsdaler om dagen, så det har ikke været nogen stor arv.....
Marie Elisabet Jørgensdatter bliver efter et par år gift for 3. gang og denne gang er det med en meget ung mand som hedder Frederik Nielsen. Frederik er kun 23 år og Marie Elisabeth er 51....
Jonas forældre:
Anne Dorthea Fredrichsdatter og ukendt far
1. hustru, Johanne's forældre:
Niels og Ana Cathrine Vestedsen
Deres barn:
Dorthe Jonasdatter, 1817
2. hustru, Marie Elisabeths forældre:
Jørgen og Sidse Kirstine Christiansen
Deres børn:
Lise Jonassen, 1855
Marie Elisabeths 1. mand: Peder Olsen
Marie Elisabeths 3. mand: Frederik Nielsen, 1845
"Oversættelse" til nedstående udklip fra Lægdsrullen i Bjergby (Stigs) lægd 25, årgang A = 1815.
Lægdsrullen for 1815, påbegyndes allerede april/maj året før.
Egentlig bør faderens navn stå i lægdsrullen, men ved Jonas er det moderens navn:
"..Anne Dorthea Hendrichsdatter.."
Hans navn: "..Jonas Larsen.." og han kommer fra "..Landskrona..", han er noteret som "18" år gammel og på sessionen er han "64 1/4" tomme høj (168 cm). Hans nuværende bopæl er "..nye Bierbye.."
Under navnet bemærkes:
"..Alder først efter Skønnende. Svækkelse i h. Pegefinger og er fnattet, helbredes.
SmS 1816.."
SMS betyder normalt "Syg mands Søn" og det forventes at militæret tager et vist hensyn til at soldaten skal kunne forsøge sine syge forældre.
I højre kolonne:
".. 1815 Opdaget i Lægdet. Aldr (alder) Kan ej bevises; han (Skal) møde til Aldrbedømmelse og Udskrivning 1816.."
"30 B 221"
Han findes i den næste lægdsrulle i lægd 30 (Mørkøv) i årgang B som er 1816, under nr 221
Året efter møder Jonas på session i Mørkøv og han udtages som soldat ved D.L.R. (Dronning-ens Livregiment) og skal møde den 18 september 1817.
Det afløses senere af 1. L.R. 3/2
(1. Livregiment)
©Arne Jonesen jonesen@mail.dk
#5-32