Ib Joachim Jonesen & Else Marie Haushøj Hansen

Ib bliver født i 1931, i Halehuset som ligger i Buerup sogn på hjørnet af Sæbyvej og Hallebyorevej, som søn af Jørgen og Marie Jonessen.

Familien som også omfatter hans storebror Carl bor i samme hus som oldefar Lars Christian, der har boet i huset siden 1911.

Året efter flytter familien til Klemmehuset og i 1937 til Ostebrødshuset på Kattrupvejen, hvorefter det i 1942 går til "Det Blå Palæ" (Kildebakkehuset) i Buerup.

I 1945 flytter familien til Kommunehuset i Buerup og det er samme år som Ib bliver konfirmeret.

Inden konfirmationen kommer Ib ud at tjene hos en lokal gårdmand, men han drømmer om at blive håndværker, så straks efter konfirmationen drager Ib til København for at prøve lykken.

Han bor ved sin faster Marie og onkel Jens, men da onkel Jens dør i 1947, kan han ikke bo der længere og han flytter derfor på et lærligehjem.

Ugelønnen var 30,- kr, men de 22,- kr. (dog inkl. kost & Logi) måtte han betale for at bo på lærlingehjemmet, så der var hele 8,- kr. at snolde for... 

(Se nedenstående beretning med Ib's egne ord...)

Ib bliver gift med Else Marie i 1954. Brylluppet foregår i Agger ovre i Vestjylland hvor Else Marie stammer fra.

Året efter får de deres første barn, Christa. Ruth kommer til i 1957 og Per i 1958.

Ib og Else Marie bliver skilt omkring 1961.

Omkring 1970 får Ib en ny hustru som hedder Elisabeth og de flytter til Herning. Elisabeth dør omkring 1984.

Ib har i 2004 fortalt følgende om hans liv:

".....Her er noget af det jeg har lavet fra jeg kom ud af skolen april 1945.

Jeg kom ud at tjene første maj hos en bonde I Løjtved og var der til første november, men jeg skulde have fri til at gå til konfirmationsforbredelse.

Jeg blev konfirmeret i oktober og da fik jeg tilbud om at komme til København og i lære og det tog jeg imod.

Det var en stor omvæltning at komme ude fra bøhlandet og ind til hovedstaden. Jeg ville være snedker, men det var ikke nemt at få en læreplads. Vi fandt en mester, men han forlangte, at jeg skulle til en prøve på en Teknisk Læreanstalt, hvor jeg skulle lave en hel masse prøver.

Det må jeg ikke have været god nok til, for jeg fik ikke pladsen, så det blev ikke til noget. Men jeg skulle jo lave noget inden jeg fik en læreplads, så jeg fik en plads som arbejdsdreng på et møbelværksted, der var jeg i et halvt år.

Onkel Jens som var glarmestersvend og jeg, blev enig om at jeg skulle blive det samme som ham og vi prøvede på at få en læreplads. Det fik jeg så første maj 1946 i Kgs. Lyngby, Hovedgaden 36.

Forretningen hed Rammekælderen og indehaveren hed Poul Schmidt, men han døde det første år jeg var i lære, men datteren og svigersønnen forsatte forretningen. Han hed Ruben Schou og det er nu deres søn, som har forretningen i dag.

Ja jeg har været hos mange forskellige mestre, men i 1970 da jeg lærte Elisabeth at kende var jeg tilbage i Rammekælderen, og de blev på en måde ked af at jeg rejste men de var også glad for at jeg igen havde fundet lykken.

Elisabeth havde spurgt en af Herning´s glarmester om der var arbejde til mig. Ja det var der, jeg kunde bare komme, men der var ikke noget arbejde..! Så Elisabeth var rasende på ham. Hun var jo bange for at jeg troede hun løj for mig og at jeg rejste igen.

Jeg kunne ikke få understøttelse, da jeg rejste fra et fast arbejde, så jeg rendte fra den ene fabrik til den anden uden held, men langt om længe fik jeg arbejde på en dør-fabrik, hvor jeg finnérede døre et lille års tid.

Så læste vi i avisen at en thermorude-fabrik i Karup søgte glarmestre-svende til at skære glas. Det søgte jeg og fik det. Jeg var der ca. et halvt år, så byggede de en ny fabrik i Brande, hvor jeg flyttede med.

Jeg var der til foråret 1973, hvor jeg blev uvenner med ledelsen, for da jeg havde lært to mand at skære glas sagde de: At nu havde de ikke råd til at have en glarmestersvend, men hvis jeg ville gå ned i løn som en arbejder, kunne jeg godt blive. Jeg spurgte dem, hvad fanden de troede jeg havde mit Svendebrev til…! sådan gik det til..!

Vi boede dengang i Østergade og overfor lå en Kiosk vor vi købte aviser og blade. Konen som havde den var gift med en glarmestersvend, som var blevet værkfører på en Thermorude-fabrik i Birk ved Herning. Hun fortalte ham hvordan jeg var blevet fyret og det var heldigt for mig..! De stod lige og manglede en mand, så jeg begyndte med det samme og det holdt i 18 år til jeg gik på efterløn sommeren 1991....."

Ib's forældre: Jørgen F. F. Jonessen & Marie

Else Maries forældre:

Deres børn:

Christa Lise Jonesen, 1955

Ruth Jonesen, 1957

Per Joachim Jonesen, 1958