Forside  •  Anetavle  •  Database  •  Slægter  •  Artikler  •  Link  •  Kontakt 

Link til større gruppebillede fra deres sølvbryllup

Link til større gruppebillede fra deres guldbryllup

Jens Christian Jonessen & Karoline Larsen

 

Jens Christian blev født 1874 i Buerup, Sæby sogn og hans hjemmedåb blev konfirmeret i nabosognet Jorløse, hvor han boede frem til 1880.

Herefter flyttede familien til Løgtved i Sæby sogn og i ca. 1887 igen tilbage til Jorløse.

 

Omkring 1888 hvor Jens Chr. blev konfirmeret er han formodent-lig kommet ud at tjene på gårdene i området nord for Tissø.

Da han er 19 år i 1893 er han tjenestekarl på Bæks kro som lå ved Lille Fuglede nord for Tissø og senere flyttede han til Kalundborg.

 

I 1892 blev Jens Chr. indskrevet i lægdsrullen og indkaldt til 24. bataljon. Senere overflyttet til 32. bataljon og udskrevet af lægdsrullen i 1913.

 

Kort før år 1900 flytter Jens Chr. til Hellerup, hvor han bliver sporvognskusk på den hestetrukne sporvogn der gik fra Charlottenlund til "Slukefter" ved Trianglen.

 

I 1901 bliver Jens Chr. gift med Karoline. Brylluppet foregår i Svallerup, Vestsjælland i omegnen af hvor hun stammer fra.

Karoline er født i Ubby sogn hvor hendes forældre havde et boelssted.

 

De bliver boende i Hellerup på Strandvej 171A 3. th. frem til 1905 og deres to første børn, Marie og Jørgen bliver begge født i Hellerup.

 

De hestetrukne sporvogne forsvinder og Jens Chr. og Karoline flytter tilbage til Jerslev i Lille Fuglede sogn ude på Vestsjælland.

Jens Chr. har først nogle job som daglejer ved agerbrugene, men senere bliver han fragtkører fra Jerslev og Karoline får sig en vask og strygeriforretning.

I Jerslev kommer deres 3. og sidste barn Agnete også til verden.

 

I 1913 flytter de via en kort afstikker til Gørlev til Halehuset i Sæby sogn, hvor de bor i samme hus som Jens Chr. forældre.

Her bor de nogle få år inden de via en afstikker til Rye ved Gørlev i 1923 flytter til Ny Holmstrup ved Slagelse, hvor de køber et hus på Holmstrupvej 4/Enghavevej 11.

Her bor de frem til de kommer på De Gamles Hjem på Strandvejen.

 

Karoline dør i 1954 og Jens Chr. i 1958.

 

Under deres ophold i Slagelse arbejder Jens Chr. bl.a. på banen i Slagelse og som murerarbejdsmand.

Jens Chr. var aktiv medlem af socialdemokratiet og fagbevægel-sen og de var i mange år begge aktive i logen "Hans Tausen" som var en del af afholdsbevægelsen.

 

 

Jens Christians forældre:

Lars Christian Jonassen & Marie Jensine Jensen

 

Karolines forældre:

Jens Larsen & Maren Sofie Pedersdatter

 

 

Deres børn:

Marie Sophie Jonessen, 01-01-1902

Jørgen Frederik Ferdinand Jonessen, 17-02-1904

Agnete Dagmar Emilie Alfrida Jonesen, 03-08-1912

Jens Christian & Karoline

Jens Chr. arbejdede som kusk på de hestetrukne sporvogne. Det skulle efter sigende være Jens Chr. nr. 3 fra venstre.

Jens Chr. havde en lille forretning som fragtkører fra Jerslev og Karoline havde et Vask & Strygeri

Den stolte familie. Jens Chr. & Karoline med børnene, Marie, Jørgen og den lille nye Agnete

©Arne Jonesen   jonesen@mail.dk

#5-8